FOREDRAG – MEDITATION & MINDFULNESS

Foredrag om aktiv meditation og mindfulnessDiva har en unik evne til at gøre meditation og mindfulness til noget alle kan forstå og praktisere. Hun formidler det helt nede på jorden, så selv de største skeptikere må overgive sig. Divas foredrag byder både på indsigt i meditationens verden, og på teori og praktiske øvelser. Foredraget er bygget op om flere meditations- og mindfulness-teknikker, som kan bruges i en travl hverdag både på arbejde og derhjemme, uanset om man har to minutter eller tyve minutter til rådighed. Der er også mulighed for at tilhørerne kan stille spørgsmål. Foredraget varer som udgangspunkt 1½ time, men kan tilrettelægges efter jeres ønske.

Foredrag om meditation og mindfulness for alle

Det kan være svært at holde hovedet klart, bevare overblikket og koncentrationen i en travl hverdag. Derfor har Diva Sloth Jepsen udviklet en helt ny metode, som kombinerer aktive meditationer med den traditionelle form for meditation og mindfulness. Mange forbinder stadig meditation med at sidde i lotusstilling med lukkede øjne, men her kan det være svært at finde roen og slippe tankerne. Alt for mange oplever at de ikke kan få meditationen til at fungere og giver derfor op. Med den nye kombination af aktive og traditionelle meditationer, er det blevet muligt for alle at finde frem til teknikker der virker. De teknikker som Diva underviser i kan bruges af alle uanset baggrund.

Underviser Diva Sloth Jepsen

Diva Sloth Jepsen har studeret og praktiseret meditation og mindfulness igennem de sidste 16 år. Hun er uddannet OSHO terapeut, hvor en stor del af uddannelsen er læring i og om meditation. Diva underviser i meditation både for private og indenfor erhvervslivet. Hun har gennem årene hjulpet mange mennesker til at opnå større livsglæde og trivsel – og til at mindske stress i hverdagen.

 

Se mere om foredraget “Find din indre ro”

Se mere om Diva Sloth Jepsen